Kunstbanen
I sidste uge blev første spadestik til
vores nye kunstgræsområde endelig taget. Arbejdet med det nye anlæg kommet godt
i gang og vi kan nu løfte sløret for den endelig udformning. Det bliver
virkelig et fantastisk fodboldområde og helt sikkert til stor glæde for alle fodboldspillere
i vores lokalområde.
Både 11-mandsbane og 5-mandsbaner
Vores nye anlæg kommer til at består af en 11-mandsbane beliggende hvor den nuværende ”Lysbane” er placeret. Banen overholder selvfølgelig de officielle mål på 105 x 68 meter og bliver altså lidt større end den nuværende lysbane. Samtidige bliver der et pænt ”opvarmningsområde” ved hegnet ned mod Rådhusbanerne. 11-mandsbanen vil ligeledes rumme mulighed for at afvikle 2 8-mandskampe samtidige. Udover 11-mandsbanen har vi udnyttet området med de nuværende 5-mandsbaner, således at disse fremover også bliver kunstgræs.