Indmeldelse
Ønsker du at spille i vores klub, er du velkommen til at deltage i op til 3 træninger (træningspas). Du møder op til træningen evt sammen med dine forældre. Træneren eller holdlederen kan informere om holdet og klubben m.v.
Selve indmeldelsen sker på denne hjemmeside, hvor du først opretter en profil og dernæst vælger det rigtige hold.
Den medlemsansvarlige sørger så for at du overføres til holdet i kampklar typisk i løbet af 2 – 5 dage.
Kommunetilskud til fodbold
Forældre kan søge om tilskud til et barns fodboldaktivitet i klubben, det gøres via kommunens foreningsportal på www.faxeforeningsportal.dk – Det er kun forældre/værge, der kan søge – se evt denne vejledning Søg om tilskud til dit barns fritidsaktiviteter.pdf. Forælderen skal samtidigt oprette en profil for barnet på vores hjemmeside, men ikke tilmelde et hold – i stedet sendes en mail til den medlemsansvarlige om hvilke hold der ønskes, så sørger vi for at barnet kommer på holdet. Vi skal straks efter, at tilskuddet er bevilget have dokumentation for bevillingen.
Udmeldelse
Skal du som spiller eller frivillig udmeldes af klubben, skal det ske ved at kontakte den medlemsansvarlige på mail, se nedenfor. Det skal være en som har myndigheden, hvilket er forælder/værge eller personer over 18 år.
Spillercertifikat
Melder en spiller sig ind i klubben, beder den medlemsansvarlige DBU om, at spillercertifikatet bliver overført til Faxe Boldklub. Hvis man har spillet i en anden klub, skal det først godkendes af den oprindelige klub.
Melder en spiller sig ud af klubben for at spille i en anden klub, bliver spillercertifikatet først frigivet fra Faxe Boldklub, hvis der ikke skyldes penge til klubben OG man har meldt sig ud - se ovenfor
Medlemsansvarlig:
Ghita Kruuse
Email.: kruuse@firma.tele.dk